Om Åben Dagtilbud

Åben Dagtilbud er samlet katalog over relevante lærings- og oplevelsesforløb for de københavnske dagtilbud

​København er et overflødighedshorn af tilbud og muligheder indenfor teater, billedkunst, natur, miljø, musik, bevægelse, museer, biblioteker, kulturhuse og meget mere.

Københavns Kommune har udviklet denne portal i samarbejde med Skoletjenesten, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling og Copenhagen Kids/Kulturrygsækken for at skabe en enkel og givende brobygning mellem de eksterne tilbud og vores københavnske institutioner.

Vi har desuden indkøbt et antal gratis tilbud, som kan bruges af de københavnske kommunale og selvejende daginstitutioner efter først-til-mølle-princippet. De gratis tilbud finder I ved at skrive ”gratis” i søgefeltet. Udbuddet af tilbud er varieret og nogle foregår ude på institutionerne og nogle hos udbyderne.

Portalen vil løbende blive opdateret med nye spændende aktiviteter og tilbud. Mangler du noget, har du gode idéer til tilbud, eller har du spørgsmål så kontakt os gerne på aabendagtilbud@buf.kk.dk.

Vi håber, at I får glæde af portalen, og at den kan være med til at inspirere og give nye muligheder.