Zebra-ze-ze-MUSICAL
Pris
Dato & TID
Zebra-ze-ze-MUSICAL er et ugeprojekt, som afsluttes med to forestillinger: generalprøve for resten af børnehaven og premiere for forældrene,
Stykket handler om, hvad der sker i Zoo om natten – dyrene holder en kæmpe fest.
Børnene er skuespillere, der synger og danser på den præcist strukturerede scene.
Alle har en rolle, alle er på scenen: pingviner, krokodiller, zebraer osv.
Forestillingerne foregår med kulisse, kostumer, head sets, mørklægning, projektører osv.
Zebra-ze-ze-MUSICAL er en kæmpe oplevelse for børnene. De oplever at være i fokus, de overskrider grænser, de lærer at samarbejde, de oplever glæden ved fællesskabet, når de synger og danser sammen, de udvikler deres sprog, de udvikler deres krop og sanser, og de får indblik i kulturelle og æstetiske begreber.
Pædagogerne oplever, hvor vigtigt det er at inddrage musik, dans og sang i det daglige arbejde.
Efter endt forløb vil de være i stand til selv at lave små musicalforløb med Zebra-ze-ze-sangene og allervigtigst: De får mulighed for at arbejde med alle seks læreplanstemaer i samme projekt.
Både børn og voksne får en oplevelse, de ikke glemmer.
Vores erfaring er, at for børnene er det en oplevelse for livet.