Små arkitekter bygger huse
Sted
Pris
Dato & TID
Skal vi lege arkitektur? Bliv små arkitekter for en dag og byg huse i DAC
Tag børnene med til sjov og kreativ byggeleg i Dansk Arkitektur Center. Sammen med en DAC-underviser undersøger I arkitekturens former, farver og størrelser – alt sammen i øjenhøjde med børnene. I forløbet Små arkitekter bygger huse bliver I arkitekter for en dag, hvor børnene bruger deres sanser og nysgerrighed til at opdage arkitekturen omkring jer.
Med bogen Arkitekten og den gule kat som jeres guide leger I med farver og finder geometriske former i DAC, inden I selv får værktøj i hænderne og bygger store og små kreative huse. Forløbet afsluttes med en miniudstilling, hvor børnene viser deres huse frem.
Byggelegen i DAC er både lærerig og fuld af leg – en sanselig oplevelse, der bringer arkitekturen helt tæt på børnene.
Under forløbet arbejder vi med
- Sprog og erfaringer: I udvikler børnenes sprog for størrelser, farver og former gennem leg og sanseoplevelser.
- Størrelser: I udforsker, hvordan menneskets proportioner forholder sig til bygningers og rums størrelse.
- Farver og former: I undersøger, hvordan forskellige farver og former skaber forskellige oplevelser.
- Sanser: I bruger sanserne til at genkende farver og former omkring jer.
- Kreativitet og samarbejde: I styrker børnenes finmotorik, kreativitet og samarbejdsevner gennem praktiske aktiviteter.
Varighed: 1,5 time
Sprog: Forløbet tilbydes på både dansk og engelsk
OBS: Max 15 børn pr. forløb