Nøgensnegl - Slimspoet fra havets dyb

Pris

Gratis for københavnske dagtilbud

Dato & TID

De mystiske havdyr er symbol på farver og fantasi, og bringer mildhed og eventyr ud i omgivelserne i en hyldest til håb, frihed og et helende fællesskab.
Alder
Bydel

Nøgensneglene kommer fra havets dyb. De har fundet frem til land, og trækker lange slimspor på deres rejse hen til os, menneskerne. Nøgensneglene er farverige og anderledes - de vil gerne hilse på børnene og give dem gaver fra havets dyb. Tiden med nøgensneglene er rolig og sanselig. Et poetisk pusterum med fokus på farver, fordybelse og mødet med det andet. Nøgensnegl er som udgangspunkt en udendørs teatervandring hvor man følger sneglene ved selv at blive til en Nøgensnegl med følehorn-så kan man tilgå verdenen med sneglenes nysgerrighed og ro. I dette format vil sneglene først komme på besøg inde i børnehaven. Børnene følger sneglene ned
igennem stuerne og gangene og på legepladsen. En teaterformidler er guide og introducerer børnene for sneglene. På besøg 2 skal børnene selv lege snegle med fokus på rolleleg og fortrolighed med performative udtryk i børnehøjde. Besøgene arbejder med tillid, nærvær, nysgerrighed, fordybelse, stimulering af sanser og egne kreative udtryk.