Mød Mester! – kom tæt på marionetdukkernes magi.
Sted
Pris
Dato & TID
Book Her
Det her skal I opleve på teaterdagen:
Dagen starter kl. 9:15 på Københavns Museum, hvor den nysgerrige hund Mester, der elsker frikadeller, kommer forbi og vil lege. Mon ikke at den lille nisse som bor hos Mester også har noget den vil fortælle? Gennem mødet med marionetdukkerne får I en legende introduktion til teaterforestillingen Mesters jul af Det Lille Teaters dramapædagog og dukkeføreren Maria, som viser jer marionetdukker fra Det Lille Teaters mange forestillinger. Sammen kan I opleve hvordan en marionetdukke bliver ”levende” og kan tale og interagere med jer.
Der vil være en kort pause, hvor I kan spise en medbragt snack.
Kl.10:20 går turen til Det Lille Teater, som ligger bare 400 meter fra museet. I skal se forestillingen Mesters Jul, hvor Mester optræder sammen med sin menneskeven Thomas og den lille nisse. Forestillingen starter kl. 10:45. og varer ca. 35 min.
Når forestillingen er færdig, har I god tid til madpakkespisning i teatrets foyer.
Forløbet ”Mød Mester” er et samarbejde mellem Københavns Museum og Det Lille Teater i anledningen af Det Lille Teaters 60-års jubilæum. Dagen skal vække nysgerrighed hos børnene både på marionetteater som kunstart og dét at give liv til genstande som en leg og en måde at fortælle historier på. Der udvikles et legemateriale, som I kan bruge hjemme i institutionen, så legen kan fortsætte efter teaterdagen.
Dagens program:
Kl. 09.15 - Ankomst til Københavns Museum, Stormgade 18
Kl. 09:25 - Legeintroduktion og udstilling
Kl. 10:05 - Pause med kort snack-spisning (Medbring en fælles snack)
Kl. 10:20 - Afgang til Det Lille Teater, Lavendelstræde 5-7
Kl. 10:45 - Forestillingen starter på Det Lille Teater. Varighed ca. 35 min.
Kl. 11:20 - Madpakkespisning i teatrets foyer og farvel kl.12.
Datoer:
Der udbydes 7 forløb under Åben Dagtilbud på følgende datoer:
- Tirsdag 1. december
- Onsdag 2. december
- Torsdag 3. december
- Fredag 4. december
- Tirsdag 8. december
- Onsdag 9. december
- Fredag 11. december
Tilmelding:
Meld jer til ved at skrive til Marie på marie@detlilleteater.dk
Oplys følgende:
- Ønsket dato (+ gerne en 2.prioritets dato)
- Antal børn + voksne (max 12 børn)
- Institutionens navn, adresse + telefonnummer
- Kontaktperson, og dennes e-mail og telefonnummer
- Børnenes alder
Der tilbydes kun et forløb pr. institution.