Kongelig gæk

Sted

Amalienborgmuseet
Christian
1257
København K

Pris

Gratis for københavnske dagtilbud
550,00 kr.

Dato & TID

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene, når vi byder velkommen til vores kongelige påskeaktivitet.
Læreplanstema
Alsidig personlig udvikling
Alder
4
5
6
Emner
Billedkunst
Danmark
Dannelse
Fortælling
Historie
Identitet
Kreativitet
Museum
Religion
Bydel
Indre by

Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene i vores kongelige påskeaktivitet. Museets formidler fortæller om kongelige, folkelige og religiøse påsketraditioner med udgangspunkt i samlingen. Dronning Margrethe er den danske kirkes overhoved og værner selv om de kristne påsketraditioner. Men hvordan opstod de egentlig, og hvilken betydning har de for vores påske i dag?

Børnene bliver også klogere på den kongelige påskeægstradition. De kommer bl.a. til at høre om Dronning Margrethes påsketradition og ikke mindst om prinsesse Dagmar, der senere blev zarina af Rusland og modtog verdens nok mest ekstravagante påskeæg – de eksklusive Fabergé-æg – af sin mand, zar Alexander. Hvert år udformede den berømte guldsmed et nyt æg med en overraskelse til zarinaen. Inspirationen til æggene kom sandsynligvis fra et helt særligt guldæg i museets samling. Der er umiddelbart langt til vores påskeægstradition i dag, men konceptet med overraskelsen er helt den samme, som dengang zarinaen fik sine påskeæg, selvom den i dag oftest smager mere af chokolade end guld og diamanter...

H. C. Andersen havde sin vante gang på Amalienborg, og faktisk læste han digte op for ikke mindre end fire konger i løbet af sit forfattervirke. I 1872 forærede han en lineal med påklistrede papirklip og inskription til Christian 9. Den kan ses i museets udstilling og danner sammen med gamle traditioner baggrund for papirklipværkstedet sidst i forløbet, hvor eleverne laver gækkebreve, mens de hører H.C. Andersens digt "En sommergæk".

OBS!: Forløbet foregår i Christian 8.s Palæ, Amalienborg Museet. Indgang via porten nærmest Frederiksgade. Indenfor vil I blive taget imod af en læringspilot.

Booking:  For spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores bookingafdeling på tlf. 33 18 60 55, telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10 til 12, eller på e-mail: booking@kosa.dk.  

Forløbet er en del af Åben Dagtilbud og det er derfor muligt at tilmelde sig et af vores gratisforløb. Kontakt bookingen for nærmere information. Her bedes du oplyse følgende:

  • Ønsket dato for forløbet (gerne flere datoer)
  • Navn og postadresse på institution
  • Pædagogens navn og mobiltelefonnummer
  • Alder på børnegruppen
  • Antal børn og voksne
  • Hvis specialgruppe uddyb venligst, hvilke hensyn der skal tages.

Bemærk: I tilfælde af afbestilling mindre end 14 dage før tidspunktet for turens afvikling vil det fulde beløb blive opkrævet.