Havets superhelte, del 1: Muslinger
Sted
Pris
Dato & TID
Hvad er en musling? Hvordan føles den? Er den levende? Gennem leg, dialog og fortællinger om muslingen får børnene sanselig erfaring med de muslinger, der bor i havnen i lange net kaldet strømper. Og hvad med det der tang, der ligger på stranden og lugter?
Havets superhelte er et todelt forløb (fordelt over to dage), der støtter børns maddannelse fra en tidlig alder. Den ene del handler om blåmuslinger og foregår på Kalvebod Bølge, hvor Havhøsts maritime nyttehave ligger. Anden del handler om tang, og her kommer Havhøst ud i institutionen. I begge forløb skal børnene udforske havets råvarer gennem leg, bevægelse og sansning. De ser, mærker, lugter, rører og smager og deltager aktivt i madlavningen. Forløbet er tilrettelagt med fokus på børnenes oplevelse og engagement. Snak holdes på et minimum, og det er børnenes egne erfaringer og refleksioner, der fylder mest. Forløbet giver børnene kendskab til muslinger og tang, deres liv i havet, og hvordan de kan bruges i madlavning.
I dette forløb skal vi lave suppe med muslinger, og smage på det spændende dyr. Børnene skal selv være med til at vaske muslingerne der skal spises, og hælde ingredienserne i den store gryde. Muslingerne åbner sig nede i gryden. Nu er de klar til at blive spist. Hvordan smager de? Kan man spise skallen? Og hvordan føles de inde i munden?