Ahaiyuta og den der spiste skyerne

Sted

GLiMT AMAGER
Sundholmsvej 8
2300
København S

Pris

Gratis for københavnske dagtilbud

Dato & TID

En interaktiv forestilling på børnehavens legeplads
Alder
Bydel

På børnehavens legeplads fortæller musiker og performer Alex Opazo en fabel om en indianerstamme, og hvordan de lever i samspil med naturen. 

Fablen handler om Ahaiyuta, som drager ud for at finde ud af, hvem det er, der spiser alle skyerne, så der aldrig mere kommer regn! Derfor er der tørke på Jorden, og hans stamme sulter. 

Ahaiyuta beder børnene om at hjælpe ham på turen, og til det får de hver et magisk armbånd, som kan tiltrække styrke og de evner, de har brug for. 

Historien bliver fortalt gennem ord, musik og en fysisk eventyrrejse gennem et vildt landskab på jagten efter den, der har spist skyerne! Børnene oplever elementernes samspil, hvor alting hænger sammen i naturens kredsløb.

Ahaiyuta og den der spiste skyerne er en udendørs forestilling, der tager alle de nødvendige forbehold for at skabe en tryg og god oplevelse for både børn og voksne.

 

Varighed: 25 minutter

Gruppestørrelse: Max. 25 børn

Medvirkende: Alex Opazo

Iscenesættelse: Camila Sarrazin